Case
Et landsdækkende studie gjorde canadiske bybiblioteksystemer i stand til at påvise deres samfundsmæssige betydning og sikre fremtidig finansiering
"The national impact study carried out by It depends and IS IT A BIRD has been a game changer for how we talk about public libraries in Canada. Thank you to the team for going above and beyond!" – Mary Chevreau, Executive Director of CULC
Behovet
Overalt i Canada blev der skåret i offentlige bevillinger til biblioteker som følge af strukturelle udfordringer, herunder øget digitalisering og faldende besøgstal. Sammenslutningen af canadiske bybiblioteker, Canadian Urban Libraries Council (CULC), ledte efter en ny måde at illustrere bibliotekernes betydning på – en tilgang, som gik ud over traditionelle økonomiske måleparametre. Indsatsen skulle støtte fundraising og advocacy på både lokalt, regionalt og nationalt plan.
Løsningen
Vi gennemførte et omfattende impact-studie på tværs af Canada. Studiet illustrerede, hvordan offentlige biblioteker har gavnlige effekter på både individer, lokalsamfund og på samfundet som helhed. Ved at måle impact på hhv. intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kreative parametre, åbnede studiet en ny samtale om bibliotekernes rolle i det canadiske samfund – og dermed nye muligheder for at vinde indflydelse hos lokale byrådsmedlemmer og andre interessenter over hele landet.
Processen
Forskningsdesignet blev til i samarbejde med en styregruppe bestående af biblioteksdirektører fra hele Canada. 26 forskellige biblioteksvæsener samt eksterne panaludbydere deltog i den landsdækkende kvantitative dataindsamling. Vi præsenterede de nationale resultater på Ontario Library Super Conference ifm. lancering af rapporten. Udført i samarbejde med IS IT A BIRD / Implement Consulting Group.
Impact-studier · Offentlig infrastruktur
+18.000
kvantitative spørgeskemabesvarelser indsamlet fra hele Canada på enten engelsk eller fransk
53
canadiske biblioteksvæsener deltog, med aktiv dataindsamling hos 26 biblioteksvæsener
12
impact-rapporter, som informerede PR-strategi, advocacy-indsatser og interessentinddragelse på tværs af landet
Ekspertrådgivning baseret på indsigt i jeres kundesegmenter
Vi forlod den traditionelle konsulentverden og stiftede et analysehus med mennesket i centrum.
Med base i en gammel slagterforretning på Nørrebro hjælper vi virksomheder og organisationer med at forstå de menneskelige behov, der driver forbrugeradfærd og købsbeslutninger.
Hos os samarbejder du udelukkende med erfarne seniorkræfter. Vi spiller sammen med dit team og vi løfter projekter hele vejen fra analysedesign til omsætning af indsigter til konkret handling.
“I still think about that slide all the time.”
Lead Consultant, months after we delivered our key findings

